Regnvejr

Vejret er ustabilt i dag. Det har regnet meget til morgen, det blæser også en del. Atypisk for South Australia, siger de lokale. Sommeren plejer at være tør og meget varm. Jeg har slappet af med film, krydsord og læsning. Nu vovet mig op på campus for anden gang for at få internetadgang.  

I går var jeg på stranden med Jessica, Nöemi (Jessicas belgiske veninde) og Diana (en dansk farmaceutstuderende, der skriver speciale på 5A, hvor jeg er i klinik!). Selvom der længe var overskyet, lykkedes det en stor del af selskabet at blive solskoldet. UV-indekset er 12 hernede, så det er nødvendigt at passe på huden hele dagen. Jeg har købt en flot solhat til formålet, og en ordentlig faktor 30, som jævnligt påføres. Hud- og modermærkekræft er overraskende hyppig blandt australiere. Jeg skal i hvert fald ikke nyde noget. Så hellere være fuld af klister og sand.  

I går passerede mit liv revy. Var meget tæt på at blive ædt af en haj. Der er net, censorer og både, der holder øje med havets farlige dyr, men nogle gange er kræene for snu og slipper udenom.

… Ved nærmere eftersyn var det bare en lille rokke (og altså ikke helt den slags, der dræbte Steve Irwin), sikkert ganske ufarlig, men jeg løb alligevel i vild sprint ind på stranden alligevel. Det må have set komisk ud, men hajer er altså ikke sådan at spøge med.

Ud over nævnte episode har der ikke været problemer med vilde dyr. Edderkopperne på værelset er væk, og jeg har ikke set slanger. Det virker til at være et fredeligt område, jeg bor i. På campus er der kakaduer og nøgle grønne papegøjer. Fantastisk udsigt, også.

I morgen har jeg fri; det har jeg alle mandage. Jeg skal ind til centrum (Adelaide City) og mødes med en tysk studerende, jeg stødte på til orienteringsmøde i onsdags. Vi skal på Museum of South Australia og se, om vi kan finde Central Market, som er et kæmpe indendørs fødevaremarked med lækre sager. Jeg kunne godt bruge lidt spiselig selvforkælelse, da menuen indtil videre mest har stået på fryseretter, cereals og frugt. Det er nu heller ikke nemt at lave noget særligt uden gryder og pander. Fødevarepriserne minder om de danske. Frugten er friskere og lokal, mejeriprodukter dyrere. Varedeklarationerne uigennemskuelige. Det har ikke noget at gøre med mine sproglige kvalifikationer, for de er gode og bliver bedre hver dag.

Tirsdag, onsdag, torsdag og fredag skal jeg tilbage på afdeling 5A. Det er et dejligt sted at være. Jeg har haft fire rigtig gode vagter der, hvor jeg faktisk har udført en del sygepleje ganske selvstændigt. 5A er en karkirurgisk afdeling, men der er ofte onkologiske patienter også, og mange konkurrerende lidelser at tage hensyn til. Det er spændende! Det tager mig 5 minutter at gå fra min bolig til Flinders Medical Centre, hvor hospitalet er. Jeg klæder om til en skrækkeligt udseende uniform hjemmefra. Marineblå bukser og sorte sko (begge á la skoleuniform) og en hvid poloshirt med Flinders Uni-logo på. Personalet vasker selv uniformen hjemme. Jeg synes, det er ulækkert, og forstår ikke, hvordan det hænger sammen med de øvrige strikse hygiejneforhold. Nåh ja, og så har jeg fået mit eget stetoskop, fordi min afdelingssygeplejerske, Damon, var bekymret for, om mine sprængte trommehinder var ekstra modtagelige for infektioner.

Jeg prøver at finde så meget tid som muligt til at snakke med patienterne, ligesom jeg ville gøre i Danmark, men det virker ikke som om, personalet prioriterer dét så højt – heller ikke, når der ikke er travlt.. Især de mere eller mindre sengebundne er dog meget interesserede i at høre alt muligt om mig og synes, det er skægt, jeg er fra Danmark. Balancen mellem at være privat og professionel er nogle gange svær at finde, og her bliver jeg virkelig udfordret.  

Jeg har faktisk kun 3 uger tilbage i Adelaide. Derefter går turen til Berri, en mindre by i Riverland (som er et amt nordnordøst på). Berri ligger ved floden Murray. Jeg ved ikke så meget mere før i morgen, men min bolig deroppe bliver gratis, så jeg får lidt økonomisk overskud til de sidste 2 ugers rundrejse, hvor jeg overvejer, om jeg skal tage til Brisbane eller blive tæt på Melbourne og Great Ocean Road.

Min hjemve er forsvundet. Det hænger helt sikkert sammen med, at jeg har mødt en flok søde mennesker, som jeg kan være sammen med i min fritid. Australiere er også enormt flinke og gæstfri – vi danskere kan godt pakke sammen; vi er ingenting i forhold til aussies! Det er nemt at være international studerende hernede. Vi er alle i samme båd, nervøse og alene, men hvis ønsket bliver man lynhurtigt en del af et kæmpestort fællesskab på og udenfor campus. Og så er der selvfølgelig internetadgangen og Skype, der kan redde selv den værste dag. Dem har jeg dog ikke haft nogle af siden sidst!

I øvrigt er der jo ikke så længe til jeg kommer tilbage til dansk forår. Jeg håber, sneen er smeltet til den til.

P.S. Jeg har lagt lidt billeder på Facebook.