At være stærk og sej

Det er mit motto for tiden, hvor jeg har forfærdelig hjemve og helst bare gerne ville tage det første fly tilbage til europæisk fastland.
Bilder mig ind det er normalt, når man rejser alene, har jetlag og egentlig bare venter på, at der skal ske noget (mandag!).
Jeg rammes dog også - heldigvis! - ret ofte af tanken om, at det er pissefedt endelig at være kommet afsted, at det bliver så fedt at komme i gang med at nurse og møde nogle mennesker, og i det hele taget opleve det land, jeg har længtes efter så længe! 


I dag landede jeg i Adelaide Airport kl. 7 lokal tid. Australske toldere/sikkerhedsfolk er om muligt endnu strengere, end de er i Heathrow. Hernede handler det ikke så meget om sprængfarlige væsker, men fødevarer, inficeret jord og tuberkulose. Det resulterede altså i en del kødannelse, but nothing to declare.. Stod i kø først for at komme ud af flyet, så for at komme gennem visa-tjek, så for at hente bagage og så for at få tjekket bagagen.. 


Ombord på flyet mødte jeg Jessica, en jævnaldrende studerende fra Belgien, der skal arbejde i Adelaide i 4 måneder. Det var fedt at have selskab i køen, og vi har aftalt at mødes til sightseeing og sjov :-) 
Efter hastig afsked med Jessica opdagede jeg i ankomsthallen en mand med Flinders University-skilt. Jeg "tog chancen" og henvendte mig - og minsandten om han ikke var kommet for at hente "Tryne". Mit humør steg et par grader. Alt det praktiske blev hurtigt klaret, og jeg fik læsset en enorm mængde information om området og universitetet og busruter i hovedet, selvom jeg mest af alt bare trængte til at sove (min fredag forsvandt jo med tidsforskellene). Da jeg manglede både australsk taletid og en adapter til stikkontakten måtte jeg begive mig ud i byen til et stort shoppingcenter. Det skaffede jeg rimelig hurtigt. Vejret var dejligt og stranden lokkede, så der tog jeg ned og dyppede tæerne (billeder følger). Planen for i morgen er en rigtig dukkert!


Alt i alt har jeg det nok godt. Om lidt skal jeg Skype med familien i Kridthuset og bagefter "hjem" i seng. 
Godnat herfra! 


P.S. Jeg regner med, at få bedre adgang til nettet i løbet af den næste uges tid - lige nu er jeg altså afhængig af MacDonalds, der har wi-fi-adgang. Der er 500 m i fugleflugt til den nærmest døgnåbne (praktisk!), men jeg er ikke fan af menukortet. 


P.P.S. Der bor små edderkopper på mit værelse. Jeg regner med, de ikke er giftige.