Det er mit motto for tiden, hvor jeg har forfærdelig hjemve og helst bare gerne ville tage det første fly tilbage til europæisk fastland.
Bilder mig ind det er normalt, når man rejser alene, har jetlag og egentlig bare venter på, at der skal ske noget (mandag!).
Jeg rammes dog også - heldigvis! - ret ofte af tanken om, at det er pissefedt endelig at være kommet afsted, at det bliver så fedt at komme i gang med at nurse og møde nogle mennesker, og i det hele taget opleve det land, jeg har længtes efter så længe!
I dag landede jeg i Adelaide Airport kl. 7 lokal tid. Australske toldere/sikkerhedsfolk er om muligt endnu strengere, end de er i Heathrow. Hernede handler det ikke så meget om sprængfarlige væsker, men fødevarer, inficeret jord og tuberkulose. Det resulterede altså i en del kødannelse, but nothing to declare.. Stod i kø først for at komme ud af flyet, så for at komme gennem visa-tjek, så for at hente bagage og så for at få tjekket bagagen..
Ombord på flyet mødte jeg Jessica, en jævnaldrende studerende fra Belgien, der skal arbejde i Adelaide i 4 måneder. Det var fedt at have selskab i køen, og vi har aftalt at mødes til sightseeing og sjov :-)
Efter hastig afsked med Jessica opdagede jeg i ankomsthallen en mand med Flinders University-skilt. Jeg "tog chancen" og henvendte mig - og minsandten om han ikke var kommet for at hente "Tryne". Mit humør steg et par grader. Alt det praktiske blev hurtigt klaret, og jeg fik læsset en enorm mængde information om området og universitetet og busruter i hovedet, selvom jeg mest af alt bare trængte til at sove (min fredag forsvandt jo med tidsforskellene). Da jeg manglede både australsk taletid og en adapter til stikkontakten måtte jeg begive mig ud i byen til et stort shoppingcenter. Det skaffede jeg rimelig hurtigt. Vejret var dejligt og stranden lokkede, så der tog jeg ned og dyppede tæerne (billeder følger). Planen for i morgen er en rigtig dukkert!
Alt i alt har jeg det nok godt. Om lidt skal jeg Skype med familien i Kridthuset og bagefter "hjem" i seng.
Godnat herfra!
P.S. Jeg regner med, at få bedre adgang til nettet i løbet af den næste uges tid - lige nu er jeg altså afhængig af MacDonalds, der har wi-fi-adgang. Der er 500 m i fugleflugt til den nærmest døgnåbne (praktisk!), men jeg er ikke fan af menukortet.
P.P.S. Der bor små edderkopper på mit værelse. Jeg regner med, de ikke er giftige.
lørdag den 28. januar 2012
fredag den 27. januar 2012
Singapore
Wuhu, fri wi-fi!
Meget kort opdatering, inden jeg igen-igen skal gennem security og boarde mit fly mod endedestinationen!
Har mega ondt i kæberne efter alt det tyggegummi 12-timersturen fra London hertil krævede for at holde de seriøse propper på afstand. Det lykkedes mig at få sovet 3-4 timer i streg, selvom jeg ikke sad så godt, men havde da vinduesplads og rare medpassagerer. Servicen fejlede heller intet; jeg fik endda english breakfast i morges (altså, europæisk morgen, for over Malaysia var kl. 17). Det er helt skørt med den tidsforskel.
Jeg kan også mærke, at jeg er ør i hovedet og kroppen over dén og at sidde ned så længe (godt, man kan sine venepumpeøvelser) - og de rullende fortov i lufthavnene får mine ben til at ryste.
Jeg spiser nu det sidste frugt fra min danske madpakke og krydser fingre for, at der er aftensmad på flyet.
Det er vildt spændende at være afsted på egen hånd! Synes faktisk selv, jeg er lidt sej.
Meget kort opdatering, inden jeg igen-igen skal gennem security og boarde mit fly mod endedestinationen!
Har mega ondt i kæberne efter alt det tyggegummi 12-timersturen fra London hertil krævede for at holde de seriøse propper på afstand. Det lykkedes mig at få sovet 3-4 timer i streg, selvom jeg ikke sad så godt, men havde da vinduesplads og rare medpassagerer. Servicen fejlede heller intet; jeg fik endda english breakfast i morges (altså, europæisk morgen, for over Malaysia var kl. 17). Det er helt skørt med den tidsforskel.
Jeg kan også mærke, at jeg er ør i hovedet og kroppen over dén og at sidde ned så længe (godt, man kan sine venepumpeøvelser) - og de rullende fortov i lufthavnene får mine ben til at ryste.
Jeg spiser nu det sidste frugt fra min danske madpakke og krydser fingre for, at der er aftensmad på flyet.
Det er vildt spændende at være afsted på egen hånd! Synes faktisk selv, jeg er lidt sej.
Hej hej! :-)
torsdag den 26. januar 2012
Københavns Lufthavn
Nogle timer i ICLyn'et førte mig, koldsvedende og hørehæmmet, til første stop på den lange rejse.
Sidder nu i Københavns Lufthavn og spiser de sidste rester af min obligatoriske kæmpestore madpakke, som security lod slippe igennem check (ja, bortset fra mine brikjuice, der måtte lade livet). Vagterne mente dog, at min tandpasta - den jeg havde glemt var i håndbagagen - er en væske, så den skulle uskadeliggøres ved hjælp af gennemsigtig plastikpose :-) Jeg har lært, at det er temmelig dumt at proppe så meget i rygsækken, at den kun kan pakkes på én måde. Det er altså ikke så skægt at bakse med ompakning foran de skeptiske vagter.
I øvrigt en underlig fornemmelse at aflevere sin kæmperygsæk i bagage check-in og så stå der på vej til den anden side af jorden uden noget som helst næsten. Skørt. Ingen vej tilbage, for jeg møder først min bagage om nogle dage i Adelaide!
Københavns Lufthavn har luret dén. Hvor pokker er siddepladserne til de almindelige rejsende, der ikke har 74 kroner til en kop kaffe med tilhørende polstret underlag?
Måske ude ved gates'ne. Jeg venter i skrivende stund på at få at vide, hvor dælen jeg skal boarde fra. Spændende. Men jeg tror, jeg har spottet mit fly.
Så, det var alt fra DK i denne omgang - jeg glæder mig som en sindssyg til at komme frem!
P.S. Jeg håber der er internet, hvor jeg skal bo :-)
Sidder nu i Københavns Lufthavn og spiser de sidste rester af min obligatoriske kæmpestore madpakke, som security lod slippe igennem check (ja, bortset fra mine brikjuice, der måtte lade livet). Vagterne mente dog, at min tandpasta - den jeg havde glemt var i håndbagagen - er en væske, så den skulle uskadeliggøres ved hjælp af gennemsigtig plastikpose :-) Jeg har lært, at det er temmelig dumt at proppe så meget i rygsækken, at den kun kan pakkes på én måde. Det er altså ikke så skægt at bakse med ompakning foran de skeptiske vagter.
I øvrigt en underlig fornemmelse at aflevere sin kæmperygsæk i bagage check-in og så stå der på vej til den anden side af jorden uden noget som helst næsten. Skørt. Ingen vej tilbage, for jeg møder først min bagage om nogle dage i Adelaide!
Københavns Lufthavn har luret dén. Hvor pokker er siddepladserne til de almindelige rejsende, der ikke har 74 kroner til en kop kaffe med tilhørende polstret underlag?
Måske ude ved gates'ne. Jeg venter i skrivende stund på at få at vide, hvor dælen jeg skal boarde fra. Spændende. Men jeg tror, jeg har spottet mit fly.
Så, det var alt fra DK i denne omgang - jeg glæder mig som en sindssyg til at komme frem!
P.S. Jeg håber der er internet, hvor jeg skal bo :-)
onsdag den 25. januar 2012
Vilde dyr
Og her taler jeg om den rigtige slags, og ikke desperate rejsende i verdens internationale lufthavne. På lillebrors opfordring så jeg Bear Grylls i Ultimate Survival rode rundt i sumpe og outback med krokodiller og slanger. Blev pludselig glad for, at jeg ikke skal til Northern Territory. Det er vidst mere fredeligt nede sydpå (der er det kun solen, der stikker, og hajer, der bider).
Er ret ræd for visse fir- og ottebenede væsener. Og jeg har hørt noget om, at fordelingen af meget giftige skællede kræ ikke er helt lige verden over - og at Australien efter min mening har en del overvægt på vild&livsfarlig-dyrskontoen.
Nej, dingoer! Frygtelige uhyrer, forklædt som hunde, der i ørkenen bortfører og spiser helst uskyldige babyer og gør livet frygteligt for ubevæbnede.. De må være de værste!
Her er forresten et billede af mit pakkerod før det kom i rygsækken. Har måttet sjusse mig frem til de 21 kg, for min badevægt er ikke præcis, haha.
Nå men, i morgen går det løs, og jeg tror ikke, jeg kan sove i nat. Det er nok meget praktisk at være lidt søvnig, når jeg kan se frem til flytransport indtil lørdag morgen!
Jeg glæder mig!
P.S. Har lige overstået min eksamen og har været ramt af influenzavirus i alle hovedets hulrum. Meget ubehageligt. Jeg tror det skyldes kortisols upassende langtidsvirkninger på immunforsvaret. Og det kom altså før jeg blev klippet, så det er ikke noget med, at styrken sidder i håret. Men jeg har i hvert fald fået prikket hul på begge trommehinder i dag, så er klar til flyvetur i morgen. Trykudligning. Av.
Er ret ræd for visse fir- og ottebenede væsener. Og jeg har hørt noget om, at fordelingen af meget giftige skællede kræ ikke er helt lige verden over - og at Australien efter min mening har en del overvægt på vild&livsfarlig-dyrskontoen.
Nej, dingoer! Frygtelige uhyrer, forklædt som hunde, der i ørkenen bortfører og spiser helst uskyldige babyer og gør livet frygteligt for ubevæbnede.. De må være de værste!
Her er forresten et billede af mit pakkerod før det kom i rygsækken. Har måttet sjusse mig frem til de 21 kg, for min badevægt er ikke præcis, haha.
Nå men, i morgen går det løs, og jeg tror ikke, jeg kan sove i nat. Det er nok meget praktisk at være lidt søvnig, når jeg kan se frem til flytransport indtil lørdag morgen!
Jeg glæder mig!
P.S. Har lige overstået min eksamen og har været ramt af influenzavirus i alle hovedets hulrum. Meget ubehageligt. Jeg tror det skyldes kortisols upassende langtidsvirkninger på immunforsvaret. Og det kom altså før jeg blev klippet, så det er ikke noget med, at styrken sidder i håret. Men jeg har i hvert fald fået prikket hul på begge trommehinder i dag, så er klar til flyvetur i morgen. Trykudligning. Av.
torsdag den 19. januar 2012
En uge til afrejse!
Nu bliver det vildt!
Om præcis en uge er jeg ombord på flyet fra København til London, og om en uge og 3½ timer boarder jeg QF 0320 til Singapore, hvorfra airbus'sen, der skal føre mig til Adelaide, South Australia, letter.
Jeg er overhovedet ikke nervøs.
Og det på trods af, at jeg aldrig har fløjet længere end til Barcelona og faktisk ikke har været uden for Europa før, og heller ikke er helt sikker på, hvor langt mine 160 australske dollars rækker. Jeg skal rejse mutters alene igennem nogle af verdens største og mest strikse lufthavne. Ikke nervøs.
Jeg skal bare lige have overstået en skrækkelig eksamen først (onsdag) og re-pakke min nyindkøbte rygsæk. Der kan være 60 liter. Det er mere end rigeligt. Især når vejrudsigten for destination melder om 34 grader og behov for faktor 50 på min lidt for kaukasiske hud.
Heldigvis er det meste grundigt planlagt. Har flybillet, visum, gyldigt pas, bolig, gåpåmod og højst sandsynligt nogen, der henter mig i lufthavnen down under.
Mangler jeg noget?
P.S. Jeg ville have tilføjet et billede af mine forberedelsesanstrengelser, men jeg har ikke noget kamera endnu. Jeg forventer dog at tage et par billeder undervejs.
P.P.S. Jeg har ikke blogget før og regner med, at det bliver usandsynligt traditionel rejseblog-agtigt med et tvist af sygeplejenørderi og nødråb, når jeg løber tør for penge.
P.P.P.S. Jeg har selvfølgelig mere end 160 aud....
Om præcis en uge er jeg ombord på flyet fra København til London, og om en uge og 3½ timer boarder jeg QF 0320 til Singapore, hvorfra airbus'sen, der skal føre mig til Adelaide, South Australia, letter.
Jeg er overhovedet ikke nervøs.
Og det på trods af, at jeg aldrig har fløjet længere end til Barcelona og faktisk ikke har været uden for Europa før, og heller ikke er helt sikker på, hvor langt mine 160 australske dollars rækker. Jeg skal rejse mutters alene igennem nogle af verdens største og mest strikse lufthavne. Ikke nervøs.
Jeg skal bare lige have overstået en skrækkelig eksamen først (onsdag) og re-pakke min nyindkøbte rygsæk. Der kan være 60 liter. Det er mere end rigeligt. Især når vejrudsigten for destination melder om 34 grader og behov for faktor 50 på min lidt for kaukasiske hud.
Heldigvis er det meste grundigt planlagt. Har flybillet, visum, gyldigt pas, bolig, gåpåmod og højst sandsynligt nogen, der henter mig i lufthavnen down under.
Mangler jeg noget?
P.S. Jeg ville have tilføjet et billede af mine forberedelsesanstrengelser, men jeg har ikke noget kamera endnu. Jeg forventer dog at tage et par billeder undervejs.
P.P.S. Jeg har ikke blogget før og regner med, at det bliver usandsynligt traditionel rejseblog-agtigt med et tvist af sygeplejenørderi og nødråb, når jeg løber tør for penge.
P.P.P.S. Jeg har selvfølgelig mere end 160 aud....
Abonner på:
Opslag (Atom)