Den dag jeg moedte Patty...

... var en temmelig tilfaeldig mandag i februar. Jeg havde haft orienteringssession paa Berri Hospital fra 9-14.30 og var helt udkoert. Jeg slap dog ikke fra at tilbringe halvanden time mere paa hospitalet (der kun har en stor afdeling med alskens patienter og foedestuer, og saa OP og skade/modtagelse) og moedte en haandfuld af de sygeplejersker, jeg skal arbejde sammen med de naeste 5 ugers tid. 

En af dem hedder Patty Allan og er det mest gaestfri menneske, jeg nogensinde har moedt. Efter 3 minutters smaasludren inviterede hun mig med til Body Vive-fitnesssession og foreslog derefter, at jeg bare tog hjem til hende bagefter til aftensmad, og jeg kunne da ligesaa godt overnatte, hun har saa mange gaestevaerelser, fordi begge boern er floejet fra reden, saa no worries, og i morgen kunne vi arbejde sammen i aftenvagt, men inden da lufte hund (en slags ulv, der er lige saa hoej som mig), svoemme en tur i poolen og tage paa indkoeb, saa jeg kan faa fyldt mit (HELT EGET!) koeleskab op. Jamen, siger man nej til saadan nogle tilbud? Derfor sover jeg med dyne i nat, for det plejer hendes datter at goere. NICE! Og laenge i morgen. De naeste par uger har hun mange planer for, hvad vi skal i vores fritid, vingaarde, vindruehoest, vandski og husbaad paa floden, lokal sightseeing, emufarm og meget andet. Om 3 uger faar jeg selskab af to amerikanske studerende ogsaa.

Vejret er ikke fantastisk. I dag har det oesregnet, men jeg synes afkoeling er udemaerket, og de lokale graesplaener er vilde med dryppen. Jeg har faaet fortalt, at hvis det havde vaeret for to aar siden, var samtlige Berris indbyggere loebet udenfor i badetoej, stukket tungen ud og danset rundt paa gaderne, hvis himlen aabnede sig. Jeg klager ikke over noget som helst. Slet ikke min nye, gratis bolig, der faktisk er en hel lejlighed med det hele inklusive et tv, hvor jeg kan plugge min harddisk til og se film. Ikke at der er tid til den slags, men luksurioest er det. 

Noget andet, der var luksus, var min ankomst til Berri i gaar. Jeg blev, efter knap 4 timers bustur nordoestpaa hentet paa stationen, der ligger flot ned til Murray River (en rigtig australsk flod med doede traestammer, karper og mudder), af the Director of Nursing & Midwifery paa hospitalet. Sally, hedder hun, og er nok ligesaa gaestfri som Patty. Ud over at tage mig paa indkoeb, hjaelpe mig med indlogering og praktiske sager, inviterede hun paa aftensmad, spa og kold (meget lokal) hvidvin, og ikke mindst gratis vaskemaskine- og internetadgang samt godt selskab hele dagen. Jeg var begejstret over Berri allerede da.


Naah, og for at goere det hele lidt bedre faar jeg torsdag meget fornemt besoeg fra Danmark.. Gaet hvem! Ikke Princess Mary... 


I oevrigt et meget internationalt blogindlaeg, det her, uden oe'er, aa'er og ae'er, men jeg er paa Patty's pc. Derfor ingen nye billeder heller. Jeg skal goere mit bedste fremover for at laegge billeder herind, men ellers er de paa Facebook og jeg skal gerne lave et fremvisningsshow, naar jeg kommer hjem :)

Bestået!

Yes! I dag fik jeg officielle papirer på, at første del af mit kliniske praktik-eventyr er over- og BEstået! Jeg vidste nu godt, at jeg havde klaret den, men det er alligevel en god følelse at have tre underskrifter og et par rosende ord i rygsækken.. 
Min "clinical facilitator", Julie, gav mig en i øvrigt meget tiltrængt og symbolsk afskedsgave til min søde tand (SMARTies og en TimeOut-chokolade).


Nu sidder jeg, fredag eftermiddag i 37 graders varme (jeg klager ikke, men det er dælme hedt!), på campus og venter på tyske Jessica, så vi kan få en kold drink og udveksle billeder fra Cleland. Vejret kalder på stranden, men Adelaide Fringe Festival åbner i aften med en stor parade, så jeg skal derind sammen med en flok Flinders-studerende. I morgen vil jeg tilbringe min sidste hele dag i Adelaide på Glenelg Beach i godt selskab og nyde den friske havluft og køligere briser. 


I går aftes havde jeg forsøgt at arrangere en farvel-BBQ på stranden, og bedst som jeg troede, det gik i vasken (fordi jeg var sent ude, ikke havde hørt fra de andre og var til sent møde), blev jeg meget positivt overrasket, da ikke mindre end 15 mennesker dukkede op! Tænk, at jeg allerede kender så mange hernede...Vi havde en skøn aften med lækkert mad, solnedgang og jeg fik en meget tiltrængt dukkert efter en laaaang, vaaaarm arbejdsdag. Heldigvis var der ingen tårer, men kontaktoplysningsudveksling og ønsker om at se hinanden igen. Kathi (en af de tyske medicinstuderende, der har ferie i en af mine ferieuger også) og jeg planlægger en tur til Alice Springs og must-see Uluru i april. Jeg håber, mine flybillet- og økonomiske begrænsninger kan holde til det, for det vil være mega fedt at lave roadtrip til den rigtige outback - og ikke alene! 


Hører Zombies, glæder mig over, at jeg tog til Australien og er modig, spiser mine sidste kagestykker inden Berri-kuren begynder, nyder varmen og solen og D-vitamin og tanken om, at jeg har et verdensomspændende netværk! 
Glæder mig til det danske forår, til at se min familie og danske venner igen, til at skulle i psykiatripraktik og fejre min fødselsdag i Kridthuset. Men stod det til mig, skulle jeg ikke hjem foreløbig. Danmark render vel ingen steder. 


Det har været en lidt hektisk uge, og min fritid er gået for hurtigt. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg allerede har været afsted i en måned. Tiden flyver. Søndag kl. 11.00 vil jeg sidde i Premier Stateliner-bussen mod Berri (3.5 time i airconditionhelvede), på vej mod 5 ugers spændende oplevelser på Berri Hospital og Community Health Service.......... 

Og et par delfiner

Well, dolphin cruise er slightly overvurderet, i hvert fald, hvis man gør det på pensionist/turist/budget-måden (dvs for 15 dollars, og ikke skræmmende 58 dollars for 100% delfinchance eller endnu værre 98 dollars for at svømme med dem, selvom jeg ellers godt gad) og ser i alt 5-7 styk boltre sig ovenvande cirka 12 millisekunder ad gangen. Men jeg så dem da - fik bare ikke fantastiske billeder af dusiner af delfiner med mig i forgrunden. Til gengæld så jeg et kæmpeskib ladet med får.

Det var en rigtig dejlig søndag sammen med en busfuld internationale studerende fra Flinders Uni i Port Adelaide. Spiste fedtet pizza i tysk/kinesisk selskab, var i fyrtårn med højdeskræk og 10 minutters kvik-tur på maritimt museum. Australien har en spændende historie. 

I morgen går turen til Cleland (koalakrammer) sammen med tyske Jessica og tirsdag min 4.sidste vagt på 5A. Skørt. Og det er snart marts. 

JEG ELSKER SOLSKIN!

Det har været en god uge. 

Varm, meget varm, højt UV-index og godt selskab.

Varmen gør mig søvnig, men jeg sover ikke så godt om natten. Alligevel lykkes det mig at møde kl. 7 tirsdag-fredag på 5A og slide og slæbe for og med karkirurgiske patienter indtil ved middagstid, hvor arbejdsbyrden lettes. Visse dage trasker jeg bare rundt i mine tunge, sorte arbejdssko i to timer over middag, indtil en venlig sjæl sender mig hjem. Og selvom jeg på det tidspunkt mest har brug for at kravle under lagenet (!) indtil næste morgen med aircondition lige i hovedet, er vejret for godt til at blive inde - og tyskerne, jeg har mødt, har så mange planer og idéer til eftermiddagsaktiviteter, at det ville være en skam at sove tiden væk. Tyskerne planlægger også forlænget weekendtur på Great Ocean Road, som jeg håber, kan squeezes ind i mine planer for Berri-opholdet. 

Mandag stod på solnedgangs-sushi-picnic på Glenelg Beach, og bagefter drog vi i samlet kæmpeflok (europæere, canadier, kineser og et par indfødte adelaidianere) til en bar og fik et par øl. Onsdag lavede Jessica, Diana og Myrthe (hollænder fra Dianas hostel) BBQ i Jessicas have. Mums. Torsdag spontan BBQ på Glenelg efter "tilfældigt" møde med de tyske med's fra FMC Flats, hvor jeg bor. Jeg smagte kænguru. Pølser og steak. Jeg var ikke imponeret over pølserne, der måtte skylles ned men en god dark ale, men steaken var ikke værst. Igen i aften skal vi grille på stranden, tyskerne og jeg, men jeg tror, jeg holder mig til kylling denne gang.

Stella (den kinesiske studerende, jeg mødte på campus) og jeg var inviteret med til meet&greet-party med de nye medicinstuderende i går. Ingen succes, da sygeplejestuderende åbenbart ikke er interessante for en flok "jeg-er-lige-gået-ud-af-high-school-og-er-sejere-end-jer-andre-selvom-jeg-ikke-er-begyndt-på-uni-endnu"-studerende, der kun ville mingle med deres egen slags.. Heldigvis blev vi ikke så længe og fandt sammen med de allestedsnærværende tyskere en festival og fik et par øl. Japansk øl er ikke værst; især ikke, hvis man ikke selv betaler. 

Stranden kalder. I morgen skal jeg se delfiner, og mandag vover jeg mig på vandretur i den lokale nationalpark Cleland. Jeg tror, det bliver en hektisk uge og håber, at jeg ikke bliver usund af ikke at kede mig. 

No worries!

Har oplevet min første dag med sprogproblemer. Ikke, at jeg ikke forstod, hvad der blev sagt. Jeg havde en slags taleblokade. Kunne ikke finde ord, snublede over dem, der kom frem, og kiksede i grammatikken. Det irriterede mig og gik ud over den i forvejen lidt dumme dag, jeg havde på afdelingen i onsdags. Jeg var teamet op med to sygeplejersker, der virkede meget ligeglade med, at jeg også var tilstede. Der var heller ikke meget for mig at lave, da det meste var medicingivning, jeg ikke har kompetencer til - men den fundamentale sygepleje ville de også helst klare selv. Hm! Heldigvis var torsdag langt bedre. Jeg lavede sårpleje helt selvstændigt. Den stakkels patient skal godt nok have amputeret benet snart, men såret skal jo plejes alligevel (og nej, det er ikke min skyld, at benet skal af).. 

Tiden går hurtigt, (bortset fra på de lange, lange, laaaaange eftermiddagsvagter og sene vagter, som min fredag, hvor jeg fik fri kl. 21.30 og ikke havde lavet noget fra kl. 16) og jeg har kun 2 uger tilbage i Adelaide. Der er meget, jeg skal nå at se endnu, og kommende uge og weekend er allerede tæt pakket. I aften skal jeg eksempelvis på sushistrandpicnic, i morgen på Central Market og til BBQ hos Jessica, fredag på pub med nærmest alle Flinders' medicinstuderende (!), lørdag i Cleland Nationalpark og søndag til Port Adelaide og se delfiner (forhåbentlig!). 

Lørdag morgen var jeg frisk og til yogasession i det lokale fitnesscenter. Det var godt til mig. Lørdag aften spiste jeg middag med fem canadiske sygeplejestuderende, som min koordinator havde sat mig i kontakt med. Der var også en australsk sygeplejerske, der lige havde været i Canada, og hun inviterede mig til tea, når vi begge får tid. Det var desværre de studerendes sidste aften i Adelaide. De havde for nylig været udstationeret i Berri, hvor jeg skal op om et par uger, og de kunne berolige mig med, at det langt fra bliver nogle ensomme uger nordpå. En af sygeplejerskerne på afdelingen, Patty, skulle efter sigende være en slags ekstra mor, begejstret for at arrangere ture på floden, til vingårde og til BBQ. Det er altså med spænding, jeg ser frem til mit næste placement! 

Vejret bliver bedre. Min frisure bliver mere og mere tosset (må være luftfugtigheden) og jeg har overhovedet ikke taget nok tøj med. Jeg nægter at bruge min formue (læs: kassekredit) på nyt tøj, men jeg er nødsaget til at købe et par t-shirts og nye solbriller. Jeg forsvarer det med, at jeg ser frem til 5 ugers gratis bolig i Berri og en masse gratis aktiviteter på Murray River! 

Så småt er jeg begyndt at planlægge den lille rundrejse efter mit studieophold. 

Marzena, en (polsk) sygeplejerske på min afdeling, synes ikke, jeg kunne rejse rundt i Australien uden at besøge Sydney bare et par dage. Hun har desuden en (rig) veninde i Brisbane, der bor i kæmpemansion og helt sikkert gerne vil have mig boende i lidt tid. Jeg ser frem til det rigtige backpacking-eventyr! 

Der er ikke længe til april.. Og efterhånden er det eneste, jeg savner, dyner, dansk skummetmælk og retten til at gå i ordentlige, hvide sandaler på hospitalet! 

Regnvejr

Vejret er ustabilt i dag. Det har regnet meget til morgen, det blæser også en del. Atypisk for South Australia, siger de lokale. Sommeren plejer at være tør og meget varm. Jeg har slappet af med film, krydsord og læsning. Nu vovet mig op på campus for anden gang for at få internetadgang.  

I går var jeg på stranden med Jessica, Nöemi (Jessicas belgiske veninde) og Diana (en dansk farmaceutstuderende, der skriver speciale på 5A, hvor jeg er i klinik!). Selvom der længe var overskyet, lykkedes det en stor del af selskabet at blive solskoldet. UV-indekset er 12 hernede, så det er nødvendigt at passe på huden hele dagen. Jeg har købt en flot solhat til formålet, og en ordentlig faktor 30, som jævnligt påføres. Hud- og modermærkekræft er overraskende hyppig blandt australiere. Jeg skal i hvert fald ikke nyde noget. Så hellere være fuld af klister og sand.  

I går passerede mit liv revy. Var meget tæt på at blive ædt af en haj. Der er net, censorer og både, der holder øje med havets farlige dyr, men nogle gange er kræene for snu og slipper udenom.

… Ved nærmere eftersyn var det bare en lille rokke (og altså ikke helt den slags, der dræbte Steve Irwin), sikkert ganske ufarlig, men jeg løb alligevel i vild sprint ind på stranden alligevel. Det må have set komisk ud, men hajer er altså ikke sådan at spøge med.

Ud over nævnte episode har der ikke været problemer med vilde dyr. Edderkopperne på værelset er væk, og jeg har ikke set slanger. Det virker til at være et fredeligt område, jeg bor i. På campus er der kakaduer og nøgle grønne papegøjer. Fantastisk udsigt, også.

I morgen har jeg fri; det har jeg alle mandage. Jeg skal ind til centrum (Adelaide City) og mødes med en tysk studerende, jeg stødte på til orienteringsmøde i onsdags. Vi skal på Museum of South Australia og se, om vi kan finde Central Market, som er et kæmpe indendørs fødevaremarked med lækre sager. Jeg kunne godt bruge lidt spiselig selvforkælelse, da menuen indtil videre mest har stået på fryseretter, cereals og frugt. Det er nu heller ikke nemt at lave noget særligt uden gryder og pander. Fødevarepriserne minder om de danske. Frugten er friskere og lokal, mejeriprodukter dyrere. Varedeklarationerne uigennemskuelige. Det har ikke noget at gøre med mine sproglige kvalifikationer, for de er gode og bliver bedre hver dag.

Tirsdag, onsdag, torsdag og fredag skal jeg tilbage på afdeling 5A. Det er et dejligt sted at være. Jeg har haft fire rigtig gode vagter der, hvor jeg faktisk har udført en del sygepleje ganske selvstændigt. 5A er en karkirurgisk afdeling, men der er ofte onkologiske patienter også, og mange konkurrerende lidelser at tage hensyn til. Det er spændende! Det tager mig 5 minutter at gå fra min bolig til Flinders Medical Centre, hvor hospitalet er. Jeg klæder om til en skrækkeligt udseende uniform hjemmefra. Marineblå bukser og sorte sko (begge á la skoleuniform) og en hvid poloshirt med Flinders Uni-logo på. Personalet vasker selv uniformen hjemme. Jeg synes, det er ulækkert, og forstår ikke, hvordan det hænger sammen med de øvrige strikse hygiejneforhold. Nåh ja, og så har jeg fået mit eget stetoskop, fordi min afdelingssygeplejerske, Damon, var bekymret for, om mine sprængte trommehinder var ekstra modtagelige for infektioner.

Jeg prøver at finde så meget tid som muligt til at snakke med patienterne, ligesom jeg ville gøre i Danmark, men det virker ikke som om, personalet prioriterer dét så højt – heller ikke, når der ikke er travlt.. Især de mere eller mindre sengebundne er dog meget interesserede i at høre alt muligt om mig og synes, det er skægt, jeg er fra Danmark. Balancen mellem at være privat og professionel er nogle gange svær at finde, og her bliver jeg virkelig udfordret.  

Jeg har faktisk kun 3 uger tilbage i Adelaide. Derefter går turen til Berri, en mindre by i Riverland (som er et amt nordnordøst på). Berri ligger ved floden Murray. Jeg ved ikke så meget mere før i morgen, men min bolig deroppe bliver gratis, så jeg får lidt økonomisk overskud til de sidste 2 ugers rundrejse, hvor jeg overvejer, om jeg skal tage til Brisbane eller blive tæt på Melbourne og Great Ocean Road.

Min hjemve er forsvundet. Det hænger helt sikkert sammen med, at jeg har mødt en flok søde mennesker, som jeg kan være sammen med i min fritid. Australiere er også enormt flinke og gæstfri – vi danskere kan godt pakke sammen; vi er ingenting i forhold til aussies! Det er nemt at være international studerende hernede. Vi er alle i samme båd, nervøse og alene, men hvis ønsket bliver man lynhurtigt en del af et kæmpestort fællesskab på og udenfor campus. Og så er der selvfølgelig internetadgangen og Skype, der kan redde selv den værste dag. Dem har jeg dog ikke haft nogle af siden sidst!

I øvrigt er der jo ikke så længe til jeg kommer tilbage til dansk forår. Jeg håber, sneen er smeltet til den til.

P.S. Jeg har lagt lidt billeder på Facebook.