Bestået!

Yes! I dag fik jeg officielle papirer på, at første del af mit kliniske praktik-eventyr er over- og BEstået! Jeg vidste nu godt, at jeg havde klaret den, men det er alligevel en god følelse at have tre underskrifter og et par rosende ord i rygsækken.. 
Min "clinical facilitator", Julie, gav mig en i øvrigt meget tiltrængt og symbolsk afskedsgave til min søde tand (SMARTies og en TimeOut-chokolade).


Nu sidder jeg, fredag eftermiddag i 37 graders varme (jeg klager ikke, men det er dælme hedt!), på campus og venter på tyske Jessica, så vi kan få en kold drink og udveksle billeder fra Cleland. Vejret kalder på stranden, men Adelaide Fringe Festival åbner i aften med en stor parade, så jeg skal derind sammen med en flok Flinders-studerende. I morgen vil jeg tilbringe min sidste hele dag i Adelaide på Glenelg Beach i godt selskab og nyde den friske havluft og køligere briser. 


I går aftes havde jeg forsøgt at arrangere en farvel-BBQ på stranden, og bedst som jeg troede, det gik i vasken (fordi jeg var sent ude, ikke havde hørt fra de andre og var til sent møde), blev jeg meget positivt overrasket, da ikke mindre end 15 mennesker dukkede op! Tænk, at jeg allerede kender så mange hernede...Vi havde en skøn aften med lækkert mad, solnedgang og jeg fik en meget tiltrængt dukkert efter en laaaang, vaaaarm arbejdsdag. Heldigvis var der ingen tårer, men kontaktoplysningsudveksling og ønsker om at se hinanden igen. Kathi (en af de tyske medicinstuderende, der har ferie i en af mine ferieuger også) og jeg planlægger en tur til Alice Springs og must-see Uluru i april. Jeg håber, mine flybillet- og økonomiske begrænsninger kan holde til det, for det vil være mega fedt at lave roadtrip til den rigtige outback - og ikke alene! 


Hører Zombies, glæder mig over, at jeg tog til Australien og er modig, spiser mine sidste kagestykker inden Berri-kuren begynder, nyder varmen og solen og D-vitamin og tanken om, at jeg har et verdensomspændende netværk! 
Glæder mig til det danske forår, til at se min familie og danske venner igen, til at skulle i psykiatripraktik og fejre min fødselsdag i Kridthuset. Men stod det til mig, skulle jeg ikke hjem foreløbig. Danmark render vel ingen steder. 


Det har været en lidt hektisk uge, og min fritid er gået for hurtigt. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg allerede har været afsted i en måned. Tiden flyver. Søndag kl. 11.00 vil jeg sidde i Premier Stateliner-bussen mod Berri (3.5 time i airconditionhelvede), på vej mod 5 ugers spændende oplevelser på Berri Hospital og Community Health Service..........