torsdag den 26. januar 2012

Københavns Lufthavn

Nogle timer i ICLyn'et førte mig, koldsvedende og hørehæmmet, til første stop på den lange rejse. 


Sidder nu i Københavns Lufthavn og spiser de sidste rester af min obligatoriske kæmpestore madpakke, som security lod slippe igennem check (ja, bortset fra mine brikjuice, der måtte lade livet). Vagterne mente dog, at min tandpasta - den jeg havde glemt var i håndbagagen - er en væske, så den skulle uskadeliggøres ved hjælp af gennemsigtig plastikpose :-) Jeg har lært, at det er temmelig dumt at proppe så meget i rygsækken, at den kun kan pakkes på én måde. Det er altså ikke så skægt at bakse med ompakning foran de skeptiske vagter. 


I øvrigt en underlig fornemmelse at aflevere sin kæmperygsæk i bagage check-in og så stå der på vej til den anden side af jorden uden noget som helst næsten. Skørt. Ingen vej tilbage, for jeg møder først min bagage om nogle dage i Adelaide! 


Københavns Lufthavn har luret dén. Hvor pokker er siddepladserne til de almindelige rejsende, der ikke har 74 kroner til en kop kaffe med tilhørende polstret underlag?
Måske ude ved gates'ne. Jeg venter i skrivende stund på at få at vide, hvor dælen jeg skal boarde fra. Spændende. Men jeg tror, jeg har spottet mit fly. 



Så, det var alt fra DK i denne omgang - jeg glæder mig som en sindssyg til at komme frem!

P.S. Jeg håber der er internet, hvor jeg skal bo :-) 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar