Herude på landet er luften meget ren.
Sikkert renere end i beskidt aboriginalhjem, der mest af alt mindede om et nyligt forladt vinterhi på grund af mørket fra de tunge, støvede gardiner, lugten fra de ugegamle madrester efterladt i alle kroge, tobak, kattehår og snavsetøj.
Derfor er hjemmesygeplejersken "more than happy" til at lave sårpleje udendørs.
Jeg var chokeret, da jeg første gang så tæpper på hospitalsgulv, sengebad udført med våde håndklæder og manglen på uniformsetikette. Efter 6 uger må de indtryk have styrket mig, for jeg var ikke spor forbavset eller forskrækket over, at hun sagde sådan..
Der er sikkert noget fornuftigt over det alligevel. Lyset er i al fald bedre på verandaen, og det er jo ikke fordi, der er voldsomme støvstorme i Loxton normalt.
Luften er nu også fuld af fluer og andet flyvende småkravl, så når vi tænder lyset på terrassen efter solnedgang ved ottetiden vrimler det med insekter, der vil drukne sig i vores lækre vin og tage på oplevelse i vores næsebor. I skrivende stund har jeg selskab af indtil flere irriterende vingede væsener, fordi jeg ikke fik lukket døren og slukket lyset i tide. Får sikkert spist en hel masse af dem i nat, hvilket sikkert slet ikke hjælper på min døgnrytme, der er helt ødelagt efter weekendens tumlen og det varme vejr, der gør mig søvnig i dagtimerne.
Jeg er næsten flyttet til Winkie nu. Min australske mor, Patty, og hendes familie (der jo så må være min australske familie) er skøn. Hun lader mig i hvert fald heller ikke alene, og selv når hun ikke arbejder de samme vagter som jeg, sørger hun for, at jeg får aftensmad og sover her under dynen, vækker mig om morgenen og smørrer min madpakke.. Hvordan skal jeg dog nogensinde udtrykke min taknemmelighed..?
Patty har planlagt mine sidste uger, og alt dét, vi SKAL nå at se, inden jeg rejser videre. Vindmølleparken og den kæmpestore mine i Mildura, Banrock Station, Barossa Valley. Jeg er så glad for, at hun har taget mig under sine vinger. Min Winkie-familie kan godt forvente besøg fra Danmark inden 2020.
P.S. Har internetforbindelse herude (stærk nok til at uploade blogbilleder, åbenbart, men de er jo allerede på Facebook..) og er vidst afhængig af at tjekke min mail, selvom de indkomne næsten kun minder mig om, at jeg snart skal hjem igen. Suk, hvis bare, jeg kunne blive!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar