mandag den 19. marts 2012

From Denmark to Renmark...

Frygtløs
Normalt er jeg rimelig tough når det kommer til slough (haha, gult nekrotisk væv-stads), men fredag eftermiddag havde jeg en mildt sagt lidt grænseoverskridende oplevelse, da jeg skulle rense og forbinde sår på en kæmpekvinde. Begge underben var totalt dækkede af sår, ja, det var faktisk mere som 2 enorme sår hele vejen rundt om læggene på den "stakkels" klient (gåseøjne, fordi sygehistorie antydede, at hun selv er ret skyldig i, hvordan nuværende helbredssituation er). Ad, de lugtede og jeg måtte virkelig tage nogle dybe vejrtrækninger - gennem munden! - for ikke at kollapse. Jeg havde også været på benene hele dagen, var lidt træt og overvældet, så ikke i perfekt stand til at håndtere voldsomme sår. Heldigvis havde min kollega advaret mig på forhånd, og det endte da med, at jeg, assisteret, fik fjernet gammel, gennemsivet forbinding, renset, smurt og kompresforbundet sår, der efter min vurdering aldrig vil hele på grund af klientens tilstand. Det ender sikkert med en amputation.. 


Fest
Lørdag var det Saint Patricks Day, der skulle fejres på bedste australsk/irske vis med BBQ og grøn udsmykning. Jeg investerede i en meget grøn (faktisk bare grøn) poloshirt, der var det mest festlige og eneste temafarvepassende, jeg kunne finde i K-Mart. Well, nu var vi en lille flok til festen, og selvom alle fyrene havde grønne t-shirts på, kunne jeg nok have sparet de 8 dollars og nøjedes med en glitterhat, men hvad pokker. Vigtigste var, at vi alle havde en fantastisk god aften! 
Næste weekend står forhåbentlig på 10 pin bowling, pokies (som de fleste australiere propper penge i, når de går i byen), måske mere poker (jeg skal lære det!) i selskab med en flok dejlige mennesker, som jeg allerede savner. 


Fit
Bliver jeg forhåbentlig snart igen. Synes, mine før så stærke cykelben svigter mig lidt, og mine overarme er faktisk ikke særlig stærke mere. BodyVive efterfulgt af 3km hurtigløb med kæmpehunden i hælene hjalp lidt på min slaphedsfølelse. Han vandt godt nok den afsluttende sprint, men jeg gjorde virkelig et godt stykke arbejde. Ved ikke helt, hvor jeg fik energien fra (jo, altså, rent fysiologisk var den fra al den chokolade, jeg fik til frokost), men jeg tror, det har noget med australske håndværkere at gøre.. 


Farver 
Lørdag aften var grøn, og jeg finder stadig små glitrende palietter på mig efter de festlige hatte og halsmykker. Himlen er blå. Om natten kulsort med tusinde stjerner, men ingen jeg kender. Jorden er orange. Alting lidt grønnere efter de par dage med regn i sidste uge. Floden forbliver muddergrå og smukkere end nogensinde. 


Frikadeller 
Australsk mad falder i min smag. Forleden kokkererede vi dog noget lignende flæskesteg med kartoffelmos og GRAVY, fordi det er obligatorisk. Jeg kaster mig ud i frikadellekunst på onsdag, og kold kartoffelsalat, men så må det også være dét. Hm, jeg savner hverken rugbrød eller et koldt glas mælk, der ellers plejer at gøre mig lykkelig. Det er fordi, jeg allerede er lykkelig... 


Forvirret
Da jeg fik overrakt et evalueringsark og blev bedt om at kommentere på min student coordinator's indsats. Jeg vidste bare ikke, at jeg havde en student coordinator. Min (stakkels) australske sygeplejerskemor har virkelig også brugt meget tid på at sørge for, at jeg når mine læringsmål, trods det slet ikke er hendes job. Selvom jeg har haft et fantastisk klinikophold her, er det ikke helt optimalt ikke at have en klinisk vejleder eller i det hele taget en kontaktperson, der kan hjælpe med at reflektere over læringsudbytte, svære situationer og bare sørge for, at alt er som det skal være. Heldigvis er det jo dét, men hvis ikke jeg var selvstændig og fagligt stærk kunne det have været noget værre rod.. Nå, hvis de vil have evaluering, skal de få evaluering! 


Forbrug 
Status quo på bankkonto. Har næsten droppet tur til Sydney, men af flere årsager. Spiser ikke ofte hospitalsmad. Har indtil videre forbrugt 2 tuber Zendium, købt en ny tandbørste, påsmurt 500 ml solcreme, vasket tøj 8 gange, spist kænguru 4 gange og drukket et utal af lækre, australske øl. Sidstnævnte mere eller mindre gratis. Skylder Riverlands unge mænd en omgang! 



Franskmænd 

Når turen går til Alice Springs bliver det højst sandsynligt i selskab med to franske gutter, der har en stor bil og ser ganske fornuftige ud. Dét er da en oplevelse! 


Forandringer
Tænker på, hvordan jeg havde det for en måned siden, halvanden måned siden og to måneder siden. Det er vildt, alt det der er sket, og hvordan, det har påvirket mig. Måske endda tre uger tilbage, da Kristian og Ingvar kom på besøg, og jeg endte med en grusom tom fornemmelse, da de tog afsted. Nu nøjes jeg med at være lidt bekymret over de lange perioder uden livstegn fra Indonesien. Ingen tom fornemmelse, fordi jeg her har tryghed nok til resten af året... 
Jeg skypede med familien i Kridthuset i går i en times tid. Det var første gang i tre uger. Behovet for at komme hjem er ikke stort, selvom jeg da savner dem lidt.. Glemte nu nok at fortælle dem om shareride-planen med franskmændene, men hvis jeg kender dem ret, bekymrer de sig ikke meget. 


Foo Fighters
Måske er det kikset, men jeg hørte den her sang i radioen i dag og følte mig ramt på stedet... 


I am a one way motorway
I'm the one that drives away
Then follows you back home
I am a street light shining
I'm a wild light blinding bright
Burning off alone

It's times like these you learn to live again
It's times like these you give and give again
It's times like these you learn to love again
It's times like these time and time again

I am a new day rising
I'm a brand new sky
To hang the stars upon tonight
I am a little divided
Do I stay or run away
And leave it all behind? 




Forelsket
I Riverland og alt, hvad dertil hører.
Det har alligevel taget mig 6 uger at finde ud af, hvilken slags mennesker de fleste australiere er. Der er kæmpestor forskel på Adelaide-city-mennesker og Riverland-folk. 
Jeg ved godt, hvem jeg foretrækker... 


FULDSTÆNDIG OVERHOVEDET IKKE TILPAS MED AT SKULLE HJEM OM 28 DAGE! 
...



... Fortrøstningsfuld 
For jeg vender snart tilbage. Hvis ikke før, så om 2 år, når jeg har min autorisation og working visa og australske anbefalinger og jobtilbud på Berri Hospital. Kom an, 2014!
Kigger på flybilletter med afgang i juli. De er dyre alligevel. Måske tager jeg en spontan tur. Last minute til Adelaide. Jo, det kan lade sig gøre. Til den tid er jeg også gammel nok til at leje en bil, så jeg ikke skal cruise rundt i Riverland på min mtb... Berri, Barmera, Waikerie, Loxton, RENMARK, I'll be back! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar