Svedig og ømskuldret ankom jeg til mit nye hostel denne formiddag. Efter at have besteget et mindre bjerg af en hovedvej (og først på de sidste 200 meter hoppede på en sporvogn) kunne jeg endelig læsse min tunge, tunge, tunge bagage af på et meget rodet værelse. I don't care, så længe der er en dyne og ingen kryb og kravl.
Her fri WiFi, bar, gratis morgenmad, happy hour, billig aftensmad, rimelig hyggeligt og alt det for kun 24 dollars pr nat.. Men for pokker hvor bliver min angst for at styrte i døden pirret når jeg skal sove i øverste køje i en 2 meter høj seng uden hest..
Pludselig går tiden hurtigt.
Når klokken er over middag før jeg får snøvlet mig sammen til at gøre noget som helst, går dagene hurtigt. Om lidt vil jeg tage på stranden. I morgen skal jeg have brændt nogle penge af på gaver - ingen souvenirs, for de er ganske usmagelige! - og søndag forsøge at catche up med Kristians australske venner, Klee og Josh.
Checker ud mandag morgen og tager direkte i lufthavnen. Har et større omorganiseringsarbejde foran mig, for har i hvert fald mere end 7 kg carry-on bagage som det hele er pakket nu. Jeg er bare ikke tryg ved at stoppe halvskrøbelige elementer i min store rygsæk, for har set hvordan de bliver kastet rundt med. Hvis idé var det også, at tage den store Riverland-souvenir med hjem?
Er i et lidt underligt humør, som mine blogindlæg de sidste 2 uger vidst bekræfter..
Vil gerne starte alle mine sætninger med et "men", men det må man ikke efter et punktum. Glæder mig meget til at komme hjem, og så er det alligevel bare så underligt at skulle forlade mit nye yndlingsland "lige pludselig".. Jeg tror, der kommer mange flere refleksioner over det hele søndag aften eller mandag, når jeg venter og venter i lufthavnen.
Melbourne er stadig ikke min by..
P.S. Vil gerne benytte lejligheden til at sende en tak til min søde bedstemor for lommepenge og mailkorrespondance!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar