tirsdag den 10. april 2012

Melbourne. Hm.

Vi (store rygsæk, lille taske med alt for tung gave fra Patty til mor&far, lille rygsæk og jeg) starter godt ud i Melbourne og tager tram i forkert retning efter at have brugt 3,90 på appelsinjuice for at få mønter (!) til billetten. Velkommen til 2012, velkommen til regnvåde Melbourne.

Den samme idiot som pakkede min rygsæk har også brugt alle mine penge, så jeg ikke kan/burde købe noget som helst. Ingen souvenirs, ingen gaver, ingen lækker mad, helst ikke offentlig transport, ingen varme trøjer, ingen beskyttelse mod regnen, ingen… Toohey's Dry Beer?

Sidder nu her klokken alt for tidligt med søvnunderskud stort nok til at dække resten af året, træt ryg og ømme skuldre med skør følelse af at være for urban til at være backpacker, eller bare være mere i kategorien udmattet pakæsel, der ikke har fået sin frokostpause. Sov cirka halvanden time i nat mellem Mildura og Melbourne, ankom kl. 06.30am til kæmpestation med dårlig skiltning, brokken over buschauffører, der smider med bagagen. Jeg vil ikke klage nu, for jeg har det sgu godt. I dag er jeg endog luksusdyr og kan bruge min sporvognsdagsbillet til at køre Melbourne tynd, handle ind og finde de spændende steder, inden jeg i morgen begiver mig ud på første vandringsdag. Melbournes skyline var smuk.

.. Har mega meget lyst til bacon.

At betale for internetadgang på mere eller mindre offentlige steder (eller steder, man allerede betaler for at bo!) burde forbydes ved lov og sendes laaaaaangt tilbage i 00’erne. Heldigvis er jeg jo stor fan af McDonalds (hvis menutilbud komplementerer min indtil videre pisseklamme tirsdagsmenu helt perfekt), der har fri WiFi lige om hjørnet.

.. Bacon.

Planen er at have det godt og få set Melbourne på budget. Tage nogle gode billeder, for det har godt nok været lidt småt med fotograferen på det sidste. Måske møder jeg nogle backpackers, der vil køre en tur på Great Ocean Road. Har booket 3 overnatninger på det her hostel (Home Travellers Motel St. Kilda) og forlænger, hvis det er et godt sted at være.

Vejret skulle blive bedre i weekenden, men jeg kan vidst glemme alt om at blive mere solbrun, end jeg er nu (ikke imponerende at all), men jeg har passet på min hud, været sygeplejerske indendørs og desuden ikke herre over vejret.

.. Bacon. Og ost. Og dåsespaghetti!

Sagde farvel til the Riverland i går. Farvel til 5 ugers lykke, min nye familie på den anden side af jorden, mit kommende hjem. Jeg græd næsten ikke. Fældede en lille tåre da jeg sagde farvel til de amerikanske studerende og campingfamilien Allan. Et par tårer under hele afskedsseancen i Mildura. Ikke en eneste i bussen til Melbourne. Jeg er stolt.

Har lovet mig selv, uanset økonomisk status, at aldrig synke så dybt som at spise dåsehundemad! Det gør folkene på det her hostel. 

Det blev aften i Melbourne. Mørkt klokken 18, suk. Jeg er nu alligevel træt efter en skør døgnrytmedag. Storbyen er klam, og jeg skal ikke have bacon. Men dåsebolognese, ost, ost og ost. Mums! Endte alligevel på maccas, fri wifi var uimodståeligt, samme var fritterne til 1 dollar, og god musik i radioen.

Jeg gider ikke være i Melbourne, og jeg har lige sendt anmodning om at få ændret min flybillet til hjemrejse NU NU NU.
En lille tåre.... 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar