Og jeg er SÅ meget på vej hjem.
Med tusinde ting i bagagen.
Sådan noget rod midt i min organiserede pakning.
Hvor er mit pas?
Sætter min lid til Murphy's lov Down Under. Vand, der løber den modsatte vej ud i afløbet. Årstidernes skiften helt omvendt. Ure, der går baglæns og vintertid, når det er sommer.
STATUS
Økonomisk ser det ud som forventet. Er fuldstændig broke og skylder i banken.
Min helbredsmæssige tilstand er langt bedre end ved afgang. Ingen øreinfektioner, ingen forkølelser. Har dog mystisk udseende myggestik på mit højre ben. Med hensyn til det mentale helbred står det langt værre til, haha.
Jeg kom med forventninger om et fagligt udbytte og er også blevet klogere på oversøisk sygepleje.
Sprogligt ses en form for fremskridt, har lært et par nye ord og udtryk, og min accent er knap så forfærdelig som i februar, hvis jeg selv skal sige det.
Musikalsk og poetisk er der ikke sket fremskridt, men jeg må i gang på guitaren, og jeg har en sang til hver eneste tanke og omvendt.
Kærlighed er mere rodet end min rygsæk. Exclamation mark.
Slut herfra, hvor det faktisk er blevet mandag.
P.S.
Man siger, det kan være sundt at få tingene lidt på afstand.. men 16.000 km er lige i overkanten, ikke?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar