Jeg beklager mine til tider fjollede indlæg. Bloggen er ren terapi. Har vidst ikke skriveblokade mere.
I dag var jeg en smuttur i Adelaide. Patty skulle derned alligevel (hente sine flybilletter, i næste uge rejser hun til London for at besøge sin datter og udforske skotske rødder), så det var oplagt for mig at få gratis lift til møde med min topic coordinator på Flinders Uni. Vi snakkede i halvanden time (er begge sludrehoveder) om placements, politik, jobs, fremtiden, Riverland, rejser, kærlighed og sygeplejersker.. Jeg kom af med lidt agressioner/bekymringer og tanker om studieopholdet i Berri på godt og ondt.
Turen derned var smuk; øde landskaber, flade, tørre marker med græssende får, en ensom mine, rusten jernbanestrækning til korntoget. Adelaide Hills, rigtige bjerge, landsbyer, nye luksushuse, 110 km/t ned af stejle bakker, lastbiler i første gear.
Bagefter spiste jeg frokost med en savnet veninde, Stella, der var begejstret for at høre om mine oplevelser, og jeg meget glad for at se, at hun trives med studierne - og stadig vil backpacke i Thailand, når vi begge er færdiguddannede (efter planen i starten af 2014...).
Det var underligt at være tilbage. I byen, storbyen, mit gamle hjem, tirsdagstrafiktravlhed. Fuldstændig og aldeles anderledes end jeg er blevet vant til her. Tosporede vejbaner, fodgængere, vejarbejde, offentlig transport, larm og lyskryds. Hektisk. For hektisk. Blev slået ekstra af forskellene efter at komme fra 2 timers kørsel i ødemark og Riverland i øvrigt direkte til SA's største by, der faktisk er en city-størrelse. Ikke min kop te, after all... Jeg brugte, lidt protestagtigt, kun 5 dollars på frokost, 1 dollar og 30 cent på busbillet og nåede næsten ikke at overveje at købe en ny kjole, før vi kørte nordøstpå igen.
På vej tilbage aflagde vi den gamle tyske by, Hahndorf, et besøg. Ingen særlig oplevelse. Mange turister, ingen gode chokoladeforretninger, alt for meget souvenirskrammel. Men idyllisk på en lidt klam måde.
Burde snart tage et bad, apropos. Min rytme er forskubbet, eller hvad man siger, fordi jeg er doven, og fordi vi havde strømafbrydelse i går. Hele Riverland var mørklagt i flere timer, mens en kæmpe thunderstorm rasede over hovederne på os. Heldigvis var jeg hos min Winkie-familie (der bor jeg rent faktisk nu, for efter afsluttet klinik kan jeg ikke bo i hospitalets boliger mere..), og mine australske forældre kunne berolige mig lidt. Et par øl og en halv liter is hjalp også på det.
Påske. Nu er planen så at blive i Riverland over den lange weekend, tirsdag eller onsdag tage til Melbourne, og nyde den sidste australske uge med nogle rigtige backpackeroplevelser, masser af øl, strand og ret billigt, satser jeg på. Og souvenirs. Og gaver.
Alice Springs er fuldstændig afblæst for denne gang.
Læser bestyrelsesreferat og forsøger at planlægge mig ud af ankomststress. Nah. Hvis jeg ikke kommer hjem, så led ikke efter mig. Jeg har det fint.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar