IT'S SUNDAY!

Og jeg er SÅ meget på vej hjem.
Med tusinde ting i bagagen.  


Sådan noget rod midt i min organiserede pakning. 

Hvor er mit pas?
Sætter min lid til Murphy's lov Down Under. Vand, der løber den modsatte vej ud i afløbet. Årstidernes skiften helt omvendt. Ure, der går baglæns og vintertid, når det er sommer. 


STATUS
Økonomisk ser det ud som forventet. Er fuldstændig broke og skylder i banken. 
Min helbredsmæssige tilstand er langt bedre end ved afgang. Ingen øreinfektioner, ingen forkølelser. Har dog mystisk udseende myggestik på mit højre ben. Med hensyn til det mentale helbred står det langt værre til, haha. 
Jeg kom med forventninger om et fagligt udbytte og er også blevet klogere på oversøisk sygepleje. 
Sprogligt ses en form for fremskridt, har lært et par nye ord og udtryk, og min accent er knap så forfærdelig som i februar, hvis jeg selv skal sige det. 
Musikalsk og poetisk er der ikke sket fremskridt, men jeg må i gang på guitaren, og jeg har en sang til hver eneste tanke og omvendt.  
Kærlighed er mere rodet end min rygsæk. Exclamation mark. 


Slut herfra, hvor det faktisk er blevet mandag.

P.S.
Man siger, det kan være sundt at få tingene lidt på afstand.. men 16.000 km er lige i overkanten, ikke? 

Pint on Punt

Svedig og ømskuldret ankom jeg til mit nye hostel denne formiddag. Efter at have besteget et mindre bjerg af en hovedvej (og først på de sidste 200 meter hoppede på en sporvogn) kunne jeg endelig læsse min tunge, tunge, tunge bagage af på et meget rodet værelse. I don't care, så længe der er en dyne og ingen kryb og kravl. 


Her fri WiFi, bar, gratis morgenmad, happy hour, billig aftensmad, rimelig hyggeligt og alt det for kun 24 dollars pr nat.. Men for pokker hvor bliver min angst for at styrte i døden pirret når jeg skal sove i øverste køje i en 2 meter høj seng uden hest..

Pludselig går tiden hurtigt.
Når klokken er over middag før jeg får snøvlet mig sammen til at gøre noget som helst, går dagene hurtigt. Om lidt vil jeg tage på stranden. I morgen skal jeg have brændt nogle penge af på gaver - ingen souvenirs, for de er ganske usmagelige! - og søndag forsøge at catche up med Kristians australske venner, Klee og Josh.
Checker ud mandag morgen og tager direkte i lufthavnen. Har et større omorganiseringsarbejde foran mig, for har i hvert fald mere end 7 kg carry-on bagage som det hele er pakket nu. Jeg er bare ikke tryg ved at stoppe halvskrøbelige elementer i min store rygsæk, for har set hvordan de bliver kastet rundt med. Hvis idé var det også, at tage den store Riverland-souvenir med hjem?

Er i et lidt underligt humør, som mine blogindlæg de sidste 2 uger vidst bekræfter..
Vil gerne starte alle mine sætninger med et "men", men det må man ikke efter et punktum. Glæder mig meget til at komme hjem, og så er det alligevel bare så underligt at skulle forlade mit nye yndlingsland "lige pludselig".. Jeg tror, der kommer mange flere refleksioner over det hele søndag aften eller mandag, når jeg venter og venter i lufthavnen.

Melbourne er stadig ikke min by..

P.S. Vil gerne benytte lejligheden til at sende en tak til min søde bedstemor for lommepenge og mailkorrespondance! 

Countdown: 5 dage (eller 4,5 måneder)

Bor på værelse med 7 andre rodehoveder. 

To tyske fyre, en irer, en skotte, et par briter, en tysk pige. 

Nogle af dem snorker og smasker i søvne. Jeg sov som en sten.

Nu på State Library of Victoria. INTERNET.
Det kunne ikke lade sig gøre at ændre min flybillet. Hm. Vejrudsigten er heldigvis lovende, jeg har 7 minutters gang til stranden og mad nok til resten af ugen. Intet brok. I dag gratis entré på Immigration Museum. Det er jo let at få dagene til at gå. Har desuden pc fyldt med hylemorsomme film og tv-serier (TAK, RIVERLAND!) og en god dyne. 

Byen har en underlig, varm lugt. Som et ismejeri, hvor rygning er tilladt. Vaniljesoftice og cigaretter. Det larmer, folk tramper, trasker og stresser. I business-outfit, trekkingsko, klipklapper. Savner Riverland, så jeg næsten får tårer i øjnene.. Er så glad for, at der kun er 4 og en halv måned til slutningen af august..  

 

Melbourne. Hm.

Vi (store rygsæk, lille taske med alt for tung gave fra Patty til mor&far, lille rygsæk og jeg) starter godt ud i Melbourne og tager tram i forkert retning efter at have brugt 3,90 på appelsinjuice for at få mønter (!) til billetten. Velkommen til 2012, velkommen til regnvåde Melbourne.

Den samme idiot som pakkede min rygsæk har også brugt alle mine penge, så jeg ikke kan/burde købe noget som helst. Ingen souvenirs, ingen gaver, ingen lækker mad, helst ikke offentlig transport, ingen varme trøjer, ingen beskyttelse mod regnen, ingen… Toohey's Dry Beer?

Sidder nu her klokken alt for tidligt med søvnunderskud stort nok til at dække resten af året, træt ryg og ømme skuldre med skør følelse af at være for urban til at være backpacker, eller bare være mere i kategorien udmattet pakæsel, der ikke har fået sin frokostpause. Sov cirka halvanden time i nat mellem Mildura og Melbourne, ankom kl. 06.30am til kæmpestation med dårlig skiltning, brokken over buschauffører, der smider med bagagen. Jeg vil ikke klage nu, for jeg har det sgu godt. I dag er jeg endog luksusdyr og kan bruge min sporvognsdagsbillet til at køre Melbourne tynd, handle ind og finde de spændende steder, inden jeg i morgen begiver mig ud på første vandringsdag. Melbournes skyline var smuk.

.. Har mega meget lyst til bacon.

At betale for internetadgang på mere eller mindre offentlige steder (eller steder, man allerede betaler for at bo!) burde forbydes ved lov og sendes laaaaaangt tilbage i 00’erne. Heldigvis er jeg jo stor fan af McDonalds (hvis menutilbud komplementerer min indtil videre pisseklamme tirsdagsmenu helt perfekt), der har fri WiFi lige om hjørnet.

.. Bacon.

Planen er at have det godt og få set Melbourne på budget. Tage nogle gode billeder, for det har godt nok været lidt småt med fotograferen på det sidste. Måske møder jeg nogle backpackers, der vil køre en tur på Great Ocean Road. Har booket 3 overnatninger på det her hostel (Home Travellers Motel St. Kilda) og forlænger, hvis det er et godt sted at være.

Vejret skulle blive bedre i weekenden, men jeg kan vidst glemme alt om at blive mere solbrun, end jeg er nu (ikke imponerende at all), men jeg har passet på min hud, været sygeplejerske indendørs og desuden ikke herre over vejret.

.. Bacon. Og ost. Og dåsespaghetti!

Sagde farvel til the Riverland i går. Farvel til 5 ugers lykke, min nye familie på den anden side af jorden, mit kommende hjem. Jeg græd næsten ikke. Fældede en lille tåre da jeg sagde farvel til de amerikanske studerende og campingfamilien Allan. Et par tårer under hele afskedsseancen i Mildura. Ikke en eneste i bussen til Melbourne. Jeg er stolt.

Har lovet mig selv, uanset økonomisk status, at aldrig synke så dybt som at spise dåsehundemad! Det gør folkene på det her hostel. 

Det blev aften i Melbourne. Mørkt klokken 18, suk. Jeg er nu alligevel træt efter en skør døgnrytmedag. Storbyen er klam, og jeg skal ikke have bacon. Men dåsebolognese, ost, ost og ost. Mums! Endte alligevel på maccas, fri wifi var uimodståeligt, samme var fritterne til 1 dollar, og god musik i radioen.

Jeg gider ikke være i Melbourne, og jeg har lige sendt anmodning om at få ændret min flybillet til hjemrejse NU NU NU.
En lille tåre.... 

I left my heart in the Riverland...

... 

Adelaide revisited

Jeg beklager mine til tider fjollede indlæg. Bloggen er ren terapi. Har vidst ikke skriveblokade mere. 


I dag var jeg en smuttur i Adelaide. Patty skulle derned alligevel (hente sine flybilletter, i næste uge rejser hun til London for at besøge sin datter og udforske skotske rødder), så det var oplagt for mig at få gratis lift til møde med min topic coordinator på Flinders Uni. Vi snakkede i halvanden time (er begge sludrehoveder) om placements, politik, jobs, fremtiden, Riverland, rejser, kærlighed og sygeplejersker.. Jeg kom af med lidt agressioner/bekymringer og tanker om studieopholdet i Berri på godt og ondt. 


Turen derned var smuk; øde landskaber, flade, tørre marker med græssende får, en ensom mine, rusten jernbanestrækning til korntoget. Adelaide Hills, rigtige bjerge, landsbyer, nye luksushuse, 110 km/t ned af stejle bakker, lastbiler i første gear.

Bagefter spiste jeg frokost med en savnet veninde, Stella, der var begejstret for at høre om mine oplevelser, og jeg meget glad for at se, at hun trives med studierne - og stadig vil backpacke i Thailand, når vi begge er færdiguddannede (efter planen i starten af 2014...). 


Det var underligt at være tilbage. I byen, storbyen, mit gamle hjem, tirsdagstrafiktravlhed. Fuldstændig  og aldeles anderledes end jeg er blevet vant til her. Tosporede vejbaner, fodgængere, vejarbejde, offentlig transport, larm og lyskryds. Hektisk. For hektisk. Blev slået ekstra af forskellene efter at komme fra 2 timers kørsel i ødemark og Riverland i øvrigt direkte til SA's største by, der faktisk er en city-størrelse. Ikke min kop te, after all... Jeg brugte, lidt protestagtigt, kun 5 dollars på frokost, 1 dollar og 30 cent på busbillet og nåede næsten ikke at overveje at købe en ny kjole, før vi kørte nordøstpå igen. 

På vej tilbage aflagde vi den gamle tyske by, Hahndorf, et besøg. Ingen særlig oplevelse. Mange turister, ingen gode chokoladeforretninger, alt for meget souvenirskrammel. Men idyllisk på en lidt klam måde.

Burde snart tage et bad, apropos. Min rytme er forskubbet, eller hvad man siger, fordi jeg er doven, og fordi vi havde strømafbrydelse i går. Hele Riverland var mørklagt i flere timer, mens en kæmpe thunderstorm rasede over hovederne på os. Heldigvis var jeg hos min Winkie-familie (der bor jeg rent faktisk nu, for efter afsluttet klinik kan jeg ikke bo i hospitalets boliger mere..), og mine australske forældre kunne berolige mig lidt. Et par øl og en halv liter is hjalp også på det. 


Påske. Nu er planen så at blive i Riverland over den lange weekend, tirsdag eller onsdag tage til Melbourne, og nyde den sidste australske uge med nogle rigtige backpackeroplevelser, masser af øl, strand og ret billigt, satser jeg på. Og souvenirs. Og gaver.
Alice Springs er fuldstændig afblæst for denne gang.

Læser bestyrelsesreferat og forsøger at planlægge mig ud af ankomststress. Nah. Hvis jeg ikke kommer hjem, så led ikke efter mig. Jeg har det fint.

...

Australien burde ikke oversættes til dansk. Det er fjollet, at vi ikke kan sige landenavne på deres originalsprog. 


Er ved at blive ret skrap til ikke at tænke på min mislykkede slankekur og i stedet nyde livet. I går fik jeg pommes frites, dåsespaghetti og øl. Chokolade til morgenmad, is til frokost. 


Et par fast food-måltider fra eller til.. Så længe de er billige, gør det vel ikke så meget..


Kæmpestort tak til Patty, der virkelig har passet så godt på mig og stadig sørger for, at jeg aldrig er ensom og tager mig til Adelaide i morgen og alle mulige steder og det eneste, jeg skal gøre, er at plukke lidt æbler og bage lidt kage.. 


Landlivet er virkelig hvad jeg har drømt om. Bliver især bekræftet i det når jeg ser billeder fra voldelige Århusdemonstrationer i australske nyheder. Puha. 


Og jeg beundrer dygtige håndværkere herude. 


Jeg har opnået det planlagte læringsudbytte og bestået mit modul 6.. Halvvejs sygeplejerske i min unge alder - beundringsværdigt! 


Får gåsehud af at tænke på, at jeg snart skal hjem. Væk fra vintertid, mod sommertid. 


Langtfra på vej til Melbourne, og så alligevel.. Fra Mildura, der er halvanden times kørsel herfra, er det kun halvanden time i fly og 120 dollars. Det lyder ret holdbart. 


Set i bakspejlet var det virkelig fjollet, jeg havde al den hjemve den første uge. 


Det bliver nogle hårde dage med store beslutninger at træffe. Holder min økonomi eksempelvis overhovedet til den tur til Alice Springs? Jeg tror det ikke. Faktisk skal jeg slet ikke afsted. I stedet bliver jeg her lidt endnu, over påsken, tager på camping ved floden og hygger mig med alle dem, jeg bliver nødt til at forlade i næste uge, for at tage til Melbourne. Måske jeg alligvel når Great Ocean Road. 


Hele min hjerne knager desuden for at finde en "sådan kan du blive i Renmark-området permanent"-løsning.. 


Men jeg havde faktisk for første gang i 4 uger et kort øjeblik en lillebitte følelse af at glæde mig til at komme hjem.. 

Jeg kom nemlig til at tænke på den danske sommer. Og carpe diem. 


Er ved at skrive evalueringsrapport om mit studieophold. Har svært ved at være professionel.  


Ligeglad med, at der er langt til havet herfra.. 


For floden gør et godt stykke arbejde. 


Riverland, I will miss you!! 


Er bare lidt glad for, at jeg kommer hjem til nogen, der savner mig. 


Skønt det ville være bedre, hvis de kom herned...


... og jeg kommer alligevel tilbage igen om ikke så længe.